Bisnode & GDPR

Få et indblik i vores GDPR forberedelser
Persondataforordningen også kendt som GDPR (General Data Protection Regulation) har skabt en masse diskussion for nylig. Alle lige fra marketingchefer til virksomhedsejere taler om det – men for mange er det stadig svært at få endelig afklaring på, hvor meget forberedelse og hvor mange procesændringer det kræver at blive klar til den nye EU-forordning.

Det tilbyder vi i forbindelse med GPDR
I Bisnode har vi gjort vores fodarbejde, da vi mener, at sikkerhed og privatliv skal tages alvorligt. Vi vil gå langt for at beskytte dit privatliv og hjælpe dig med at gøre dine rettigheder gældende. Vi opbevarer kun oplysninger, i det omfang det er nødvendigt med henblik på formålet og begrænser adgangen til de medarbejdere, der har et reelt behov.

Dine rettigheder som person
Med GDPR får du flere rettigheder, mens vi som dataleverandør vil blive underlagt strengere krav. Hvis du får brug for at ændre, tilgå, rette eller endda slette dine oplysninger hos os, er du altid velkommen til at kontakte os.

GDPR og erhvervsdata – hvordan hænger det sammen?
I Bisnode modtager, behandler, strukturer og bearbejder vi hver eneste dag store mængder erhvervsdata. Vi samler alle vores erhvervsdata i én samlet database – vores B2B informationsunivers. Denne database er er datainputsgiveren til alle vores online erhvervsdataløsninger så som Bisnode Profiler og vores integrationsløsninger. Samtidig er databasen også vores arbejdsredskab, når vi hjælper dig som kunde med datavask, berigelsesopgaver og analyse, hvori der indgår erhvervsdata.
Vores erhvervsdatabase er vores hjertebarn og et af vores største aktiver i Bisnode. Og derfor er det også yderst vigtig for os, at alle processer og procedurer vedrørende datahåndtering og datakvalitet er både dokumenteret, vedligeholdt og sikret – både i forhold til lovgivningen og til vores generelle datastandarder.