WhiteAway - Skousen

 

 

 

WhiteAway, og herunder brandet Skousen, hvidevarernes hjemsted, har en stor gennemstrømning af kunder hver dag – online som i deres fysiske butikker (når altså ikke Corona kræver nedlukning). WhiteAway arbejder derfor kontinuerligt på at give alle kunder en sublim og strømlinet service uanset hvilken snitflade, de møder. I alle Skousens butikker, er Bisnode med til at sikre, at kunderne oplever en proaktiv og effektiv salgsproces. Skousen har nemlig fået integreret Bisnodes løsning Bisnode Consumer Intelligence til deres ordresystem, hvilket gør, at alle kundeinformationer automatisk udfyldes, når blot salgskonsulenten får kundens telefonnummer.

Skousen anvender Bisnodes løsning i alle deres 80 butikker i Danmark.

Nu tager det os kun den halve tid at oprette en ordre sammen med en kunde. Og samtidig er vi sikre på, at varerne bliver leveret uden problemer

Jesper Johansen, IT – Operations & Support hos WhiteAway

Slut med dumme tastefejl og bøvlede leveringer

Før WhiteAway implementerede løsningen fra Bisnode, brugte salgskonsulenterne dobbelt så lang tid på at oprette en kundeordre, og denne kunne i nogle tilfælde indeholde både stavefejl og forglemmelser. Det resulterede så i, at kunden ikke fik sin vare til tiden, eller at den blev leveret på en forkert adresse.

”Vores salgskonsulenter i de fysiske butikker skal være dygtige til at sælge og til at hjælpe vores kunder med deres ønsker og behov. De skal ikke nødvendigvis være verdensmestre i at stave og til tastearbejde. Netop derfor er vores medarbejdere også så glade for Bisnode løsningen, fordi den sparer dem for bekymringer om korrekt stavemåde og samtidig speeder oprettelsesprocessen op.

”Sig det lige igen. Kan du stave det for mig. Det fik jeg ikke lige fat i. Det er sætninger vi stort set har udfaset i vores salgsproces – til stor gavn for både medarbejdere og kunder”, forklarer Jesper Johansen, IT – Operations & Support hos WhiteAway.

Bisnode Consumer Intelligence er med til at optimere adskillige elementer i WhiteAways salgsproces.

 

check_fat_green.png

Hurtigere salgsproces til gavn for medarbejdere og kunder

check_fat_green.png

Korrekte kundeoprettelser – god intern datakvalitet

check_fat_green.png

Færre fejlleveringer og mindre efterhåndtering

Næste step i effektiviseringsplanen for WhiteAway

WhiteAway har store ambitioner, når det kommer til effektivisering af salgsarbejde og ordrehåndtering. At implementere og anvende Bisnode Consumer Intelligence i de danske Skousen butikker er kun første skridt på vejen. Der er planer om, at alle butikker i Norge også snart skal i gang med at bruge løsningen, og efterfølgende bliver det Sveriges tur. Sideløbende arbejder WhiteAway’s webafdeling med at integrere løsningen ind på websitet, så alle kundeinformationer automatisk udfyldes ved bestilling af et produkt.

”Vi skal automatisere, effektivisere og strømline meget mere i vores salgsled, online som offline. Og vi glæder os til at gøre det i samarbejde med Bisnode,” afrunder Jesper Johansen, IT – Operations & Support hos WhiteAway.

Læs mere om Bisnode Consumer Intelligence her