real time risikovurdering hos saint gobain 

Kundecase Smarte beslutninger

Saint Gobain

Saint-Gobain Distribution Denmark distribuerer produkter og løsninger af høj kvalitet til bygge- og anlægssektoren i Danmark, Island og Grønland. Dagligt, varetager Saint-Gobain Distribution Denmark centrale funktioner for virksomhedens brands; BrødreneDahl, Optimera, ProTræ, Øland og Zupply. 

Alene i Danmark har virksomheden mere end 30.000 kunder, som spænder fra alt fra en lille håndværkermester til store internationale koncerner. Der er altså rigtig mange kunder, som dagligt handler, bestiller og indgår store samarbejdsaftaler med Saint-Gobain Distribution Denmark om levering af materialer til byggerier.

Bisnode building bridges
Hver eneste dag får vi helt automatisk mellem 5-25 notifikationer om, at vores kunder har ændringer i deres betalingsevne – vi ved så, at vi skal følge op på kunderne for at sikre, at vi får betaling.

Johnny Olsson, Saint-Gobain DD A/S, Kreditchef

kort om saint gobain

kort om saint gobain
  • 2.400 ansatte i Danmark – 170.000 på verdensplan
  • Én af verdens 100 mest innovative virksomheder
  • Repræsenteret i 67 lande
  • 350 års erfaring – blev grundlagt i 1665

”Med den strøm vi har af kunder i vores forretning, er det essentielt, at vi har de helt rigtige værktøjer til at hjælpe os med at kreditvurdere vores kunder, så vi ikke mister penge på nye aftaler. Vi har en helt konkret proces for, hvordan nye kunder skal håndteres forud for en aftaleindgåelse. Vi tjekker altid kundens økonomiske situation via regnskaber og rating, og oftest tjekker vi også, om der er betalingsanmærkninger på kunden. Vi bruger altid Bisnodes kreditværktøjer til at få overblikket over kundens økonomi og sammen med et tjek i vores interne netværk, er vi altid klædt på i forhold til kreditgivning til nye kunder”, siger Johnny Olsson, Kreditchef. 

Vi er dagligt informeret med alle de nyeste ændringer

Med så stor en kundemasse som Saint-Gobain Distribution Denmark har, vil det være svært at følge med i ændringer i kundernes betalingsevne uden at have et hjælpeværktøj. 

”Hver eneste dag får vi mellem 5-25 notifikationer om, at vores kunder har ændringer i deres betalingsevne. Det får vi fra Bisnodes kreditløsning, som helt automatisk giver os besked, når kundernes rating ændrer sig. Vi ved så, at vi skal følge op på kunden og se på, om vi skal tage yderligere aktion på informationerne, fx ved at lave kreditstørrelsen om til kunden. Skifter en kundes rating pludselig fra AA til C, så går vi altid i dybden med kundens forhold og søger en forklaringsårsag. Vi har nogle prædefinerede kriterier, som vi kigger på, fx regnskaber, ændringer i ejerstrukturen og alder på virksomheden. Vi kan således vælge at tage kontakt til kunden enten direkte eller via salg og finde en løsning.” siger Johnny Olsson, Kreditchef.

Data gør os meget klogere på vores kunder

Data er jo en dynamisk ting og alt ændrer sig hele tiden, men det er samtidig også en af de bedste muligheder for at blive klog på kunderne – på deres økonomi, på deres adfærd og på deres samhandelsvillighed. Uanset hvilken kundestørrelse, der arbejdes med giver det rigtig god mening at være på forkant med kundernes økonomiske situation, så man kan tage sine forbehold og undgå at tabe penge. ”I Saint-Gobain Distribution Denmark har vi som sagt kunder i alle størrelser, og der er selvfølgelig forskellige risici forbundet med de forskellige kundegrupper. Derfor er der også forskel på, hvor meget vi undersøger og gennemtjekker kunden forud for kreditgivning. Men fælles for kunderne er, at vi altid analyserer på vores tab og prøver at forstå årsagen til tabet. Hertil skal det siges, at vi har en forholdsvis lav tabsrate på udestående, hvilket jo blandt andet kan forklares med den viden, vi har fra Bisnodes løsninger” siger Johnny Olsson, Kreditchef.

Bisnode hjælper Saint-Gobain Distribution Denmark med:

  • Fuldt overblik over kundernes økonomi og kreditprofiler
  • Automatiske opdateringer om kreditændringer hos kunderne

Læs mere om Saint-Gobain

POTENTIALEVURDÉR DINE KUNDER OG FOKUSÉR PÅ AT UDVIKLE DEM

POTENTIALEVURDÉR DINE KUNDER OG FOKUSÉR PÅ AT UDVIKLE DEM

Plej dine eksisterende kunderelationer

  • Styrk dialogen med dine kunder med datadrevet markedsføring
  • Maksimer indtjeningen med større andele af mersalg og krydssalg
  • Øg kundetilfredsheden og hold på flere af dine kunder
læs mere