ok har stor succes med automatiseret kreditstyring

Kundecase Digital transformation Smarte beslutninger

OK

OK er et af danskernes fortrukne energiselskab, og virksomheden sælger både fyringsolie, el, naturgas, varmepumper m.m. OK har mere end 45.000 erhvervskunder og over 100.000 kundeemner registreret i deres interne systemer. OK arbejder altså med en kæmpestor kunde- og emnedatabase, som hver dag skal vedligeholdes i forhold til korrekte informationer – ikke mindst om alle kundernes økonomi og kreditværdighed. Det kræver, at der arbejdes smart med data, og at så mange processer som muligt automatiseres, så der ikke spildes mandetimer på manuelt datavedligehold og informationssøgning om kundernes økonomiske situation.

”I OK har vi implementeret helt nye kundeoprettelsesprocesser baseret på data fra Bisnode. Det har vi gjort for at forbedre hele vores datakvalitet og for at sikre, at vi altid har den nyeste og mest korrekte information om vores kunder. Vi opretter stamdata på kunderne - navn, adresse, telefonnummer osv. direkte fra Bisnodes databaser, og herefter tilføjer vi oplysninger om kundernes økonomi i form af udvalgte nøgletal som soliditetsgrad, årets resultat. På den måde har vi det fulde overblik over kunden direkte i vores eget system, og det bliver nemt og overskueligt for både kredit- og salgsafdelingen at følge op på en given kunde”, fortæller Christina Rauter, proceskonsulent.

OK har i samarbejde med Bisnode fået automatiseret en stor del af deres kreditstyring. Før i tiden måtte medarbejderne manuelt følge op på kunderne og tjekke deres økonomiske status, hvilket gjorde kredithåndteringen langsommelig og ressourcekrævende. Det er der nu lavet om på - kreditafdelingen bliver nu løbende informeret om, hvis der sker ændringer i erhvervskundernes kreditværdighed, og alle kunderne er blevet risikoinddelt.

shutterstock_561192889.jpg
”Vi har fået lavet en smart dataintegration til vores eget system, som hjælper os med altid at være opdateret på vores kunders kreditværdighed. Vi får fx besked, hvis der sker negative ændringer i vores kunders rating."

Leo Drejer, Kreditchef, OK

kort om ok

kort om ok

• Dansk andelsselskab ejet af ca. 11.500 kunder og forhandlere

• Det bredeste energisortiment af alle virksomheder i Danmark

• Mere end 670 lokale tankstationer over hele landet

"Vi har fået lavet en smart dataintegration til vores eget system, som hjælper os med altid at være opdateret på vores kunders kreditværdighed. Vi får fx besked, hvis der sker negative ændringer i vores kunders rating, hvis de er ved at gå konkurs, eller hvis der foreligger nye regnskabstal. Det medvirker til, at vi proaktivt kan igangsætte indsatser overfor de kunder, som potentielt set ikke vil betale deres næste regning. Nu kan vi i højere grad efterleve vores kreditpolitik med løbende at kredittjekke vores 45.000 erhvervskunder, da meget af processen er blevet automatiseret", fortæller Leo Drejer, Kreditchef.

OK har 7 fast ansatte i deres kreditafdeling, som udelukkende håndterer kreditstyring, rykkere og inkassosager. Det har været en stor hjælp for de personer, at det nu er blevet så let at kreditvurdere kunderne. I 90 % af tilfældene kan kreditafdelingen finde alt den viden, de har behov for i forbindelse med kreditvurdering, direkte i deres eget system. Og i de sidste 10 % finder de informationerne ved at kigge kundernes økonomi grundigere efter i sømmene – fx via tjek af deres regnskaber og ejerhierarki.

"Vi er blevet meget mere proaktive i at kunne udpege de kunder, som vi skal tjekke op på for at sikre vores penge."

Vores erhvervskunders kredit spænder vidt – lige fra 5.000 til 5 millioner kroner, og derfor er det rigtig vigtigt for os, at vi har godt styr på, hvor vores udestående er i fare. Bliver en kundes kreditmax fx overskredet, får kreditafdelingen automatisk besked, og så reagerer de og følger op på årsagen hertil. Vi behandler dog kunderne individuelt, så har kunden et gnidningsfrit betalingsmønster, så er det oftest okay at yde kunden yderligere kredit. Men i de tilfælde hvor vi fx står overfor en ny kunde, som ikke lever op til vores kreditkrav, skal de betale up front", forklarer Christina Rauter, proceskonsulent.

"Det er ikke kun i vores kreditafdeling, at vi har stor glæde af de automatiserede informationer om kundernes betalingsevne – det har de også i salget.

Hver dag er vi nemlig i tæt dialog med salgsorganisationen om de kunder, som tyder på at være på vej i betalingsproblemer. Sælgerne er meget opmærksomme på ikke at bruge unødig tid på de forkerte kunder, og derfor arbejder vi tæt sammen om at forebygge tab på kunder", fortsætter Leo Drejer, Kreditchef.

OK kredittjekker også alle deres privatkunder og til det anvender de blandt andet Bisnodes Debitor Register, som er et af Danmarks største skyldnerregistre for virksomheder og privatpersoner.

"Vi tjekker alle vores privatkunder i Debitor Registret, når vi er i gang med at oprette dem i vores systemer. På den måde får vi besked, hvis en given person har betalingsanmærkninger og derfor kan karakteriseres som en dårlig betaler. Vi indberetter også selv vores dårlige betalere til Debitor Registret, så vi hjælper med at skabe et stærkere overblik over de personer, som man skal være varsomme med at yde kredit", fortæller Christina Rauter, proceskonsulent.

OK og Bisnode har altså sammen fået automatiseret og optimeret mange af OKs kreditprocesser og sparet virksomheden for mange udeblevne betalinger.

"Vi er super glade for det samarbejde vi har med Bisnode. Det har lettet rigtig mange af de arbejdsgange, vi har i vores kreditafdeling, og vi har fået omsat en masse data til forståelig OK-sprog. Sammen med vores kontaktperson i Bisnode har vi formået at omdanne data til værdifuld viden, og gennem sparring og idegenerering arbejder vi nu langt mere datadrevet og automatiseret end tidligere. Og det er en stor omkostningsbesparelse for os", afslutter Christina Rauter, proceskonsulent.

Læs mere om OK

FÅ BEDRE INDSIGT I DINE KUNDER I DAG

FÅ BEDRE INDSIGT I DINE KUNDER I DAG

Tjek vores løsninger om kundeanalyser

  • Forstå hvordan dine kunder tænker i købsprocessen
  • Mål på alle kanaler i real time
  • Integrer relevante data i dit CRM-system
Læs mere