Linds ved præcis, hvem deres kunder er

Kundecase Datadrevet markedsføring Digital transformation Smarte beslutninger Smart data

Linds AS

LINDS AS er en dansk handelsvirksomhed, der primært beskæftiger sig med salg af handelsvarer til landbrug. Med mere end 25.000 varenumre har LINDS et bredt og alsidigt produktsortiment, der spænder lige fra fodertilskud og såsæd over til beklædning, el-artikler, kontorartikler og dagligvarer til husholdningen. LINDS ønsker at dække ethvert behov den almene landmand, privat som erhverv, måtte have.

Selvom LINDS har så mange produkter på hylderne, går virksomheden ikke bare ud og forsøger at massesælge alting til alle landmænd – i stedet arbejder de intelligent med segmentering af deres kunder og markedet.

”I LINDS arbejder vi rigtig meget med klassificering af vores kunder og med at definere præcis, hvad det er for nogle landmænd, vi gerne vil i dialog med. Vi bliver nødt til kun at markedsføre de produkter, der har interesse for den enkelte landmand, så vi ikke skyder med spredehagl og prøver at sælge alt i vores portefølje. Fx skal vi jo ikke prøve at sælge svinefoder til en landmand, der kun holder malkekvæg. Derfor segmenterer vi alle vores kunder ud fra deres besætningstype og antal dyr – og det kan vi takket være dataleveringer af CHR data fra Bisnode”, forklarer Stig Linds, direktør.

LINDS får ugentligt leveret de nyeste data om danske landmænd, som de integrerer ind i deres egne systemer. Data om landmændene indeholder kontaktoplysninger, besætningstype og besætningstal samt antal hektar landmanden har.

”Det er virkelig værdifuld viden for os i vores salgsapproach at kende til den enkelte landmand og hans besætning. Vi tilpasser nemlig vores dialog og vores indgangsvinkel til kunderne baseret på den baggrundsviden, Bisnode leverer til os. Blandt andet segmenterer vi alle vores nyhedsbrevsmodtagere ud fra hvilken type besætning, de har. På den måde sikrer vi, at vores budskaber og vores tilbud rammer spot on i forhold til kundernes behov. Vi laver fx én mailkampagne til minkproducenter og en helt anden til dem, der opdrætter kødkvæg,” fortsætter Stig Linds, Direktør.

shutterstock_339342506.jpg
”Det er virkelig værdifuld viden for os i vores salgsapproach at kende til den enkelte landmand og hans besætning. Vi tilpasser nemlig vores dialog og vores indgangsvinkel til kunderne baseret på den baggrundsviden, Bisnode leverer til os”

Stig Linds, Direktør, Linds AS

kort om Linds

kort om Linds

Kort om Linds AS

  • Eksisteret siden 1928
  • Er specialister i produkter til landbruget
  • Har 28 sælgere, der hver dag beskæftiger sig med salg til landmænd
  • Står selv for hele kundehåndteringen – lige fra opsøgende salg til distribution af varerne

 

Det data, LINDS får leveret, danner grundlaget for en kontinuerlig potentialevurdering af både eksisterende og potentielle kunder. I salgsafdelingen har de det fulde kendskab til, om landmændene vækster deres besætning, eller om de skærer ned på produktionen. Det gør, at sælgerne altid er klædt på i dialogen med kunderne, og at de kan reagere proaktivt på eventuelle mersalgsmuligheder.

”Før i tiden havde vi en noget mere tilfældig tilgang til kunderne, da vi faktisk ikke kendte størrelsen på den enkelte landmand og hans besætning. Vi vidste derfor ikke, hvor det gav mest mening, at vi fokuserede vores indsatser. Det er nu helt anderledes – med CHR data og Bisnodes integrationsløsning arbejder vi smart med vores kundedata, og vi har vores kundestyring helt under kontrol. Vi ved, hvor meget vi omsætter for helt ned på besætningsantal pr. landmænd. Og det er noget, der er guld værd i salgsplanlægningen og i strategiarbejdet,” afslutter Stig Linds, direktør.

Læs mere om Linds her

Potentialevurdér dine kunder og fokusér på at udvikle dem

Potentialevurdér dine kunder og fokusér på at udvikle dem

Plej dine eksisterende kunderelationer

  • Styrk dialogen med dine kunder med datadrevet markedsføring
  • Maksimer indtjeningen med større andele af mersalg og krydssalg
  • Øg kundetilfredsheden og hold på flere af dine kunder
læs mere