”I vores TM-bureau har vi arbejdet med mange forskellige former for kampagneopsætning og brugt adskillige forskellige eksekveringskanaler, og jeg oplever typisk, at vores konverteringsrate svinger meget alt efter kanal. Men i samarbejde med Bisnode har vi erfaret, at vi kan tilbyde vores kunder en langt højere konverteringsrate end tidligere, hvis vi anvender de nye Facebook kampagnemuligheder. For vores kunde KFUK nåede vi ud til langt flere potentielle medlemmer end ved øvrige kampagneformer, og vi oplevede, at målgruppen også var meget mere engagerede, fordi både budskaber og kanaler var tilpasset præcis de personer, vi gerne ville være synlige overfor”, forklarer Thomas Muus Thorkilsen, CEO i fundraising-bureauet CharityGuard.
Kombiner interne og eksterne data med Facebook algoritmer og få de bedste kampagnemuligheder
Der er mange forskellige måder at lave målgruppedefinitioner på. Indenfor B2C arbejdes der ofte med forbrugertyper og demografiske data. Det forarbejde er også et rigtig godt fundament for at få indsigt i sin kunde- og medlemsdatabase. Men det bliver først rigtig interessant, når man tager målgruppearbejdet et skridt videre og kombinerer data på tværs af kilder og kanaler.
I Bisnode definerer vi altid i samarbejde med kunden, hvilke målgrupper, som den planlagte kampagne skal ramme. Vi bruger efterfølgende data på eksisterende kunder/medlemmer som fx demografi, adfærd, indkomst, antal børn og kombinerer det med viden om churnrate og gennemsnitsbeløb. Og med dybdegående data mining kan vi definere præcis, hvilke segmenter der har størst potentiale for at konvertere på kampagnerne.
Vi laver et såkaldt scorebånd, hvor vi tegner demografiske profiler af kunderne/medlemmerne baseret på geodata. Vi tilføjer altså ekstra dimensioner til dine målgrupper i forhold til, hvad Facebook alene kan tilbyde. Det betyder, at dine kampagner når ud til de helt rette personer med de helt rette budskaber på de helt rette tidspunkter. Og du får en langt højere ROI på dit kampagne set-up.
”I samarbejde med Bisnode, CharityGuard og ekstern konsulent, Stig Fog, gik vi meget strategisk til værks – både i forhold til målgruppedefinitioner, budskaber og generel tilrettelæggelse af kampagnen. Vi ønskede at skabe opmærksomhed omkring de problemstillinger, vi arbejder med at forebygge og håndtere i vores organisation, på en etisk ansvarlig måde. I den forbindelse skabte Bisnode to større målgrupper til os baseret på dataanalyse af vores eksisterende medlemsdatabase, og hver af dem ville vi eksponere for 5 forskellige budskaber”, fortæller Susanne Exner, Indsamlingschef i KFUKs Sociale Arbejde.
Test, test, test og tag så det endelig valg og få succes
Når målgrupperne er defineret på baggrund af smart modellering, så er kampagnerne klar til at blive eksekveret via de sociale medier. Her anbefaler vi altid at teste flere forskellige budskaber af i startperioden af kampagnen for at kunne tracke, hvilke budskaber der konverterer bedst.