IKAST-BRANDE KOMMUNE OPTIMERER HELE TIDEN DERES JOBSØGNINGSMETODER

Kundecase Smarte beslutninger

Ikast-Brande Kommune

I Ikast-Brande Kommune er de utrolig stolte over at have Danmarks bedste erhvervsklima. Kommunen er for 7. gang i træk kåret som den kommune med det mest blomstrende erhvervsliv. For at kunne få denne fine titel er der kigget ind på en lang række parametre – heriblandt kommunens arbejdskraft. Og netop dette område har særligt fokus hos Nicolai Pedersen, som er job- og rekrutteringskonsulent i Ikast-Brande Kommune.

”Vi arbejder konstant på, hvordan vi kan styrke erhvervslivet med ekstra hænder, solide kompetencer og arbejdsvillige personer. Hver eneste dag hjælper vi jobsøgende tilbage i arbejde, og derved hjælper vi erhvervslivet ressourcemæssigt samtidig med, at vi får vores borgere tilbage på lønningslisterne,” forklarer Nicolai Pedersen.

shutterstock_383681896.jpg
"Navne & Numre® Erhverv er både et godt værktøj for os job- og rekrutteringskonsulenter men så sandelig også for kommunens borgere."

Nicolai Pedersen, job- og rekrutteringskonsulent i Ikast-Brande Kommune

Hele tiden på jagt efter nye jobsøgningsmetoder

Ikast-Brande Kommune går meget i detaljen med den individuelle jobsøgende i forhold til matchet mellem personens kompetencer og ønsker og mulige arbejdspladser i kommunen. Og når potentielle arbejdsgivere skal kortlægges, anvender Kommune Bisnodes online erhvervsdatabase Navne & Numre® Erhverv.

”I mit job som job- og rekrutteringskonsulent leder vi hele tiden efter nye jobsøgningsmetoder, så vi kan hjælpe borgerne med at screene mulige praktik- og arbejdspladser. Vi ved af erfaring, at borgerne typisk kun kender til de virksomheder, de møder på deres vej til og fra deres ærinder, men der er jo et kæmpe forum af andre interessante virksomheder, som sagtens kunne blive en fremtidig arbejdsplads. Alle de virksomheder kan vi finde frem til i Navne & Numre® Erhverv så let som ingenting. Og vi kan hurtigt sætte flere kriterier på søgningen af virksomheder i form af virksomhedens placering, størrelse, branche osv., så det matcher borgerens ønsker til en kommende arbejdsplads,” fortæller Nicolai Pedersen.

Især i Jobboxen er de glade for Navne & Numre® Erhverv 

Navne & Numre® Erhverv bliver brugt i flere henseende i kommunen, men især i Jobboxen er de særligt glade for løsningen. Jobboxen er et åbent rum, som kommunen stiller til rådighed for alle jobsøgende – her kan de komme og få hjælp i deres ansøgningsforløb.

”I Jobboxen underviser vi jævnligt de jobsøgende i brugen af Navne & Numre® Erhverv. Borgerne får efter undervisningen selv koder med hjem, så de kan søge rundt i løsningen og finde potentielle arbejdspladser. Som oftest er det et wake up call for borgerne, når de finder ud af, hvor mange virksomheder, der faktisk findes i kommunen,” siger Nicolai Pedersen, og fortsætter: ”Vi ser i større og større grad, at borgerne kommer i job ved at banke døre ind hos virksomheder, igennem sociale medier og ved at bruge sit netværk.

Jobportalerne giver borgerne et godt overblik over de stillinger, som virksomhederne selv vælger at slå op, men som før var den gyldne vej til jobs, er ikke længere den foretrukne vej at gå. Derfor er et værktøj som Navne & Numre® Erhverv medvirker til at afdække den store pulje af uafprøvede muligheder. Samtidig er det nemt for den jobsøgende at blive klogere på den enkelte virksomhed ved at kunne tjekke regnskaber, nøgletal og andre interessante informationer i løsningen. Det ruster dem til at have en god baggrundsviden, når de skal tage den første kontakt til virksomheden. Navne & Numre® Erhverv er altså både et godt værktøj for os job- og rekrutteringskonsulenter men så sandelig også for kommunens borgere”, afslutter Nicolai Pedersen.

Læs mere om Ikast-Brande Kommune

Potentialevurdér dine kunder og fokusér på at udvikle dem

Potentialevurdér dine kunder og fokusér på at udvikle dem

Plej dine eksisterende kunderelationer

  • Styrk dialogen med dine kunder med datadrevet markedsføring
  • Maksimer indtjeningen med større andele af mersalg og krydssalg
  • Øg kundetilfredsheden og hold på flere af dine kunder
læs mere