Intelligent opsøgende salg hos arbejdernes landsbank giver pote

Kundecase Datadrevet markedsføring

Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank er en professionel erhvervsbank, som lægger vægt på personlig, troværdig og kompetent rådgivning. Flere af bankens jyske erhvervscentre bruger data fra Bisnode i deres opsøgende salg. Med adgang til viden om alle danske virksomheder har banken mulighed for at segmentere sig frem til de mest potentielle kunder ud fra en lang række forskellige parametre.

”I Arbejdernes Landsbank arbejder med det vi kalder ”intelligent opsøgende salg”. Ved hjælp af Bisnodes segmenteringsværktøj Navne & Numre® Erhverv kan vi med nogle meget specifikke kriterier finde frem til præcis de virksomheder, som vi gerne vil i dialog med. Vi bruger fx segmenteringskriterier som langsigtet gæld, egenkapital og ejendomsdata til at finmaske markedet med. Med den arbejdsgang sikrer vi, at hitraten på vores kampagner bliver langt bedre, end hvis vi blot ringede tilfældigt ud,” forklarer Kåre S. M. Breinholt, erhvervsdirektør.

Blurry display stock market charts
”I Arbejdernes Landsbank arbejder vi med det, vi kalder ”intelligent opsøgende salg”. Ved hjælp af Bisnodes segmenteringsværktøj kan vi med nogle meget specifikke kriterier finde frem til præcis de virksomheder, som vi gerne vil i dialog med.”

Kåre S. M. Breinholt, Erhvervsdirektør, Arbejdernes Landsbank

kort om arbejdernes landsbank

kort om arbejdernes landsbank
  • Arbejdernes Landsbank er en dansk bank, der blev stiftet i 1919.
  • Banken har ca. 250.000 kunder og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere.
  • Kåret til danskernes foretrukne bank for 8. år i træk

Arbejdernes Landsbank har 30 brugeradgange til Bisnodes erhvervsdatabase, som bliver benyttet af bankens mange erhvervsrådgivere. De har på den måde selv mulighed for at finde og tage kontakt til potentielle kunder, som matcher den øvrige kundeportefølje.

”Vores erhvervscentre bearbejder hver deres lokal-område, og derfor opdeler vi altid vores segmentering og kundeudvælgelse i geografiske områder. Det er vigtigt for os, at vores rådgivere taler i øjenhøjde med kunderne og har kendskab til lokalområdet. Med hjælp fra Bisnodes løsning finder rådgiverne selv de potentielle kunder, som er relevante for et fremtidigt samarbejde,” fortsætter Kåre S. M. Breinholt, erhvervsdirektør.

Konsulenterne i Arbejdernes Landsbank tjekker selvfølgelig altid kundernes økonomiske situation, inden de ringer ud. Og for at få den helt rigtige baggrundsviden forud for opkaldene til en potentiel kunde, sørger de også for at have styr på ejerhierakiet og virksomhedsstrukturen.

”Vi har selvfølgelig en kreditpolitik, som vi skal følge. Her ser vi blandt andet på faktorer som soliditetsgrad, antal ansatte, og om virksomheden er veldrevet (om den har skabt overskud i flere år).

Herudover tager vi altid et kig på ejerskabet af virksomheden og ser grundigt ind på regnskaberne. Det er en aktiv del af hele vores salgsforberedelse, og det hjælper os desuden med, at vi lettere og mere nysgerrigt kan spørge yderligere ind til kundens forretning”, fortsætter Kåre S. M. Breinholt, erhvervsdirektør.

Arbejdernes Landsbank eksporterer altid deres målgruppe ud i excel ark, så konsulenterne har deres ringelister lige ved hånden, og det letter den efterfølgende bearbejning.

”Det er nemt og overskueligt, og konsulenterne får langt mere effektiv salgstid ved ikke at skulle lede efter kunderne på må og få. Slutteligt kan jeg blot sige, at vi er rigtig glade for samarbejdet med Bisnode, og vi kan varmt anbefale deres løsning til andre, der gerne vil arbejde intelligent med opsøgende salg,” afslutter Kåre S. M. Breinholt, erhvervsdirektør.

Læs mere om Arbejdernes Landsbank

POTENTIALEVURDÉR DINE KUNDER OG FOKUSÉR PÅ AT UDVIKLE DEM

POTENTIALEVURDÉR DINE KUNDER OG FOKUSÉR PÅ AT UDVIKLE DEM

Plej dine eksisterende kunderelationer

  • Styrk dialogen med dine kunder med datadrevet markedsføring
  • Maksimer indtjeningen med større andele af mersalg og krydssalg
  • Øg kundetilfredsheden og hold på flere af dine kunder
læs mere