Pressemeddelelse

Hver fjerde topleder træffer strategiske beslutninger på mavefornemmelser

08 okt 2019

Hver fjerde topleder baserer sine strategiske beslutninger på baggrund af mavefornemmelser. Samtidig ved kun hver anden, hvad digitalisering betyder. Halvdelen siger også, at de ikke har nogen forretning i 2030, hvis de ikke forpligter sig til en datadreven fremtid. Det viser vores nye europæiske undersøgelse, hvor man desuden kan se, at manglende viden holder topledere vågne om natten.


Der kan godt være grund til bekymring over toplederes evner til at gøre deres virksomheder mere datadrevne. Det er konklusionen på vores undersøgelse af 300 europæiske topledere, herunder 25 danske. Kun halvdelen (51 pct.) af toplederne ved, hvad digitalisering betyder, og hver fjerde (25 pct.) træffer strategiske beslutninger ud fra deres mavefornemmelse i stedet for data.
 
Vi var overraskede over svarene fra toplederne i Europa, da der er et stort forretningsskifte i gang i disse år, hvor alle sektorer i erhvervslivet bliver mere datadrevne. Udfordringen med at gennemgå en digital transformation handler netop om at erstatte udokumenterede mavefornemmelser med grundige dataanalyser,” forklarer Teddi Vinqvist, Head of Advisory i Bisnode.

Marketing og salg underprioriteres

Det er ingen nem opgave at få en virksomhed godt i mål med at blive digitaliseret. Vores rapport konkluderer, at investeringer i dataanalysefunktioner er ujævnt fordelt på afdelinger og forretningsfunktioner.
 
Eksempelvis investeres der mest i dataanalysefunktioner i it-afdelinger, mens marketing og salg halter kraftigt bagefter. Det må man forvente medfører en negativ indflydelse på vækst og resultat i virksomhederne,” siger Teddi Vinqvist.
 
Når det kommer til dataanalyse og AI, er nogle brancher bedre end andre inden for automatisering af opgaver. Hver fjerde (25 pct.) inden for finansielle tjenester, rådgivning, it og tech svarer, at de fleste opgaver kan automatiseres ved smartere brug af dataanalyse og AI. Blot 10 pct. mener det samme i sektorer som offentlige tjenester, uddannelse og sundhedsydelser. Samtidig siger 39 pct. af de adspurgte, at dataanalyse og AI vil have transformeret deres branche fuldstændigt i 2030.

Udfordringer og frygt for at blive datadreven

Mange topledere ser det som en stor udfordring at håndtere og overbevise medarbejdere, der har negative holdninger til data. Selv blandt toplederne er der udfordringer med manglende viden om, hvad der skal til for at blive datadreven:
Overraskende siger 47 pct. af toplederne, at de mangler den nødvendige viden for at blive mere datadreven. Og én ud af tre har ingen idé om, hvad fremtiden for dataanalyse i deres branche kommer til at indebære,” siger Teddi Vinqvist.
Samtidig mener syv ud af ti (70 pct.) af de mest modne virksomheder, at mangel på tilgængeligt talent er en af deres primære udfordringer.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen “Management: Step up” kan læses i sin fulde længde på engelsk her.
Undersøgelsen blev udført af Kairos Future på vegne af Bisnode. Rapporten er baseret på spørgeundersøgelser med 25 eller flere ledere på C-niveau på 10 markeder i Europa (300 respondenter i alt) mellem juni og august 2019.
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?