Pressemeddelelse

Markant flere danske virksomheder afviser hinanden

13 jun 2019

På få år er antallet af reklamebeskyttede virksomheder i CVR-registeret steget til 44%. Det er mere end dobbelt så meget som i Sverige. Blandt nystartede danske virksomheder er det hele 72%, som takker nej til reklame-henvendelser. Denne stigning gør det mere vanskeligt for underleverandører at skabe kontakt til fx danske start-ups, som selv skal ud og tilbyde deres ydelser til andre virksomheder. 

Flere og flere danske virksomheder siger nej tak til at tale med sælgere fra andre virksomheder. På otte år er antallet af danske virksomheder, som har valgt CVR’s reklamebeskyttelse femdoblet. Ud af landets 815.597 aktive virksomheder har hele 355.766 valgt reklamebeskyttelse i CVR. Altså en stigning fra 18% til de nuværende 44% af alle danske virksomheder.

Kigger man på antallet af de nystartede virksomheder, så er det hele 72%, som har valgt reklamebeskyttelse.

Vi har analyseret danske virksomheder siden 2011 og kan se en femdobling i antallet af virksomheder, der tilvælger muligheden for reklamebeskyttelse. Tallene er meget høje for Danmark i forhold til fx Sverige, hvor blot 18% af virksomhederne vælger reklamebeskyttelse,” siger Kari Mette Almskog, Head of Business Development & Analytics, Bisnode.

CVR’s reklamebeskyttelse hindrer samhandel mellem virksomhederne

Reklamebeskyttelse i CVR-registret betyder, at virksomhedens oplysninger ikke må anvendes til telefonsalg, annoncering og andre reklamehenvendelser. Fremgår oplysninger om virksomheden andre steder end CVR-registret, fx på deres hjemmeside, er disse oplysninger ikke omfattet af reklamebeskyttelsen.

“Idéen med reklamebeskyttelse er i og for sig god nok, hvis det er anstrengende annoncehajer og lignende sælgertyper, man vil slippe for. Men det bremser desværre også for samhandlen mellem danske virksomheder, når så mange fravælger at blive kontaktet uopfordret med relevante marketingbudskaber. For de fleste danske virksomheder vil jo gerne have nye kunder, og det sætter CVR’s reklamebeskyttelse en gevaldig stopper for, da man ikke må henvende sig til mere end to ud af fem danske virksomheder,” forklarer Kari Mette Almskog.

Paradoks: startups risikerer at spænde ben for sig selv med reklamebeskyttelsen

Nystartede virksomheder har brug for hjælp til at vokse og blive en succes, men alligevel ønsker syv ud ti startups at have reklamebeskyttelse. Det er ikke kun en udfordring for alle, der ønsker at sælge relevante produkter til den nyetablerede virksomhed. Men kan også blive et problem for startups der afviser reklamer:

Når start-ups har en endnu større modstand mod relevante marketingbudskaber, så kommer det til at påvirke leverandører, der vil få sværere ved at få fat i nye kunder og afsætte relevante produkter til start-ups, så de kan blive succesfulde. Det er lidt af et paradoks, at nystartede virksomheder, som skal ud at skaffe deres første kunder, ikke vil lade andre virksomheder komme i kontakt med dem,” mener Kari Mette Almskog.

Se Infographic over udviklingen i erhvervslivet for første del af 2019

Yderligere information
Seniorkonsulent Jes Schyum, tlf. 26 70 46 70, jes@holm.dk

Vil du modtage vores nyhedsbrev?