Aarhus

Er du vores nye datakonsulent?

29 jan 2018

Bisnode er Europas største leverandør af smart data og dataanalyse. Vi transformerer og strukturerer data, så kunderne kan træffe de rigtige beslutninger – både når det gælder kreditvurdering, segmentering og automatisering. Der er 2.100 dataeksperter fordelt på kontorer i 18 lande. I Danmark er vi 90 medarbejdere fordelt på kontorer i Søborg og i Aarhus. Bisnode er en meget dynamisk virksomhed, og arbejdsmiljøet er derfor konstant udfordrende og hektisk men også innovativt og sjovt. Bisnodes kerneværdier er: Customer Focus, Constant Curiosity, Collaboration & Trust.

Ansvar og opgaver
Som Datakonsulent hos Bisnode producerer du mange forskelligartede dataopgaver til eksterne såvel som interne kunder. Du vil opleve, at de opgaver, du løser, skaber stor værdi for vores kunder. Opgaverne er typisk fra få timers til nogle dages varighed og bliver ofte taget direkte i brug af kunderne. Opgaverne vil bl.a. være:

  • Generere lister over nye kundeemner der matcher kundens eksisterende kunder
  • Opdatere kundens data – det kunne være i forbindelse med, at data skal migreres til en ny software løsning
  • Berige data – så virksomheden får bedre indsigt i deres kunders og potentielle kunders forhold
  • Generere nye data for kunden – for eksempel ejendomsdata til analyseformål

Du arbejder tæt sammen med kollegaerne i salg om løsningen af opgaverne, og vil undervejs benytte Bisnodes databaser, der indeholder både danske og internationale erhvervsdata, persondata, ejendomsdata mv.

Afdelingen
Teamet består af fem kolleger - som har som primært fokus at producere og supportere markedets bedste dataløsninger.

Kvalifikationer
Du er en analytisk anlagt person med en god forretningsforståelse. Samtidig trives du med at indgå i et team, hvor kollegerne hjælper hinanden. Du har fokus på struktur, kvalitet og levering til tiden. Du har interesse for at arbejde med data men har samtidig et vågent øje med kundens verden.

  • Du har solid erfaring med SQL, herunder MS SQL Server 2008
  • Kendskab til Access og Excel er en fordel
  • Udover dansk skal du beherske engelsk i skrift og tale

Vi tilbyder
Som Bisnodes nye Datakonsulent har du et spændende job, hvor du arbejder på projekter af kortere varighed, hvor leverancen har stor betydning for kunden. Du vil opleve løbende personlig udvikling og et godt match imellem de opgaver, du bliver stillet, og de kvalifikationer og kompetencer du besidder. I Bisnode er der fokus på sammenhold og socialt samvær, og de afholder firmaarrangementer, har en god kantineordning samt pensionsordning og sundhedsforsikring.

Fuldtidsstilling i Aarhus
Der er tale om en fuldtidsstilling på vores kontor i Aarhus. Pensionsordning og sundhedssikring er en del af lønpakken.

Vil du vide mere?
Såfremt du har nogle konkrete spørgsmål til stillingen så kontakt venligst Carsten Lindberg Hartvigsen fra LindbergHR tlf. 4181 3400.

Ansøgningsfrist
Kandidater indkaldes løbende til interview, hvorfor du venligst bedes fremsende din ansøgning snarest. Alle ansøgninger behandles med fuld diskretion.

Ansøg
Upload straks en motiveret ansøgning og CV via nedenstående. Vi ser frem til at høre fra dig og beder dig oplyse i din ansøgning, hvor du har set vores annonce.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Carsten Lindberg Hartvigsen
Tlf.: 4181 3400

Søg stillingen

Ansøgningsfrist:
Løbende