Aarhus

Databaseadministrator

19 mar 2018

Vi søger efter en dygtig databaseadministrator til at styrke den daglig drift, samt optimere og fremtidssikre Bisnodes dataplatforme.


Bisnode er Europas største leverandør af smart data og dataanalyse. Vi transformerer og strukturer data, så kunderne kan træffe de rigtige beslutninger – både når det gælder automatisering, segmentering og kreditvurdering. Vi henter data fra både nationale og internationale datakilder og som databaseadministrator i Bisnode, har du en central rolle i at drifte og vedligeholde vores databaser.

Ansvar og opgaver

Som databaseadministrator er det dit ansvar at sikre at data læses ind i vores databaser, og at vores produkter bliver daglig opdateret med de nyeste data. Dette inkluderer også fejlsøgning og tilretning. Det kræver, at du har overblik og en struktureret tilgang til udførelsen af dine opgaver. Du skal være nysgerrig, opsøgende og sikre, at vores procedurer optimeres løbende. Samtidig skal du sikre, at den rette dokumentation findes i vores dokumentationssystem Confluence. Du vil løbende være involveret i større og mindre projekter omkring implementering af nye datakilder og produkter, og for den rigtige kandidat vil der på sigt også være mulighed for involvering i internationale projekter.

Kvalifikationer

Du har kendskab til databehandling. Datakvalitet og vores kunder er altid i fokus hos dig. Du kan lide at arbejde selvstændig. Du finder problemløsning udfordrende og spændende og bliver ved indtil, der er fundet en løsning, og fejlen er rettet. Du arbejder struktureret og har overblik over dine opgaver. Derudover har du:

  • Solid erfaring med SQL
  • Kendskab til .net, samt C# og VB
  • Kendskab til MS SQL Server 2008 og nyere
  • Kendskab til webservices/API’er

Vi tilbyder

Som Bisnodes nye databaseadministrator får du et spændende job med eget ansvar for et fagområde. Du vil spille en vigtig rolle i at sikre kvalitet i vores produkter og evne til at konkurrere på markedet. Du vil rapportere til teamlederen for vores Data Delivery afdeling , der består af 5 kollegaer, som er ansvarlig for løbende dataleverancer til vore kunder. Du vil derfor have rigelig med muligheder for sparring i dit eget team, men også med kollegaer i andre nationale og internationale teams.

For den rette kandidat vil der være gode muligheder for at være med til at påvirke Bisnodes fremtidige dataplatform - en global løsning som skal dække over alle 18 Bisnode lande. Du bliver altså en del af en international virksomhed i konstant udvikling. I Bisnode er der fokus på sammenhold og socialt samvær, og vi afholder firmaarrangementer, har en god kantineordning samt pensionsordning og sundhedsforsikring.

Fuldtidsstilling i Århus

Der er tale om en fuldtidsstilling på vores kontor i Aarhus. Pensionsordning og sundhedssikring er en del af lønpakken.

Vil du vide mere?

Såfremt du har nogle konkrete spørgsmål til stillingen så kontakt venligst Peter Feddersen på peter.feddersen@bisnode.com eller +45 9390 9061.

Ansøgning

Send straks en motiveret ansøgning og CV til hr@bisnode.dk . Vi ser frem til at høre fra dig.
Kandidater indkaldes løbende til interview, hvorfor du venligst bedes fremsende din ansøgning snarest.