CSR
Vores CSR arbejde
Vi er bevidste om, at de beslutninger vi træffer i vores virksomhed, påvirker vores omverden, samfundet, menneskerne og miljøet. Derfor er det naturligt for os at arbejde i overensstemmelse med internationale principper og retningslinjer.
Bæredygtighedsrapport 2019
Se rapporten og læs om områder som GDPR, vores NPS score samt vores indsats, når det kommer til digital bæredygtighed.

Forretningsetik
Fælles retningslinjer for alle
God forretningsetisk adfærd hos alle vores medarbejdere er en forudsætning for, at vi kan vinde vores kunders tillid. Det gælder både medarbejdere, konsulenter og outsourcing-partnere såvel som chefer, direktion og bestyrelse.
- Vi har nultolerance i forhold til korruption og arbejder aktivt på at sikre, at det ikke forekommer i virksomheden.
- Bisnode er politisk uafhængig, og virksomhedens midler bruges aldrig til at støtte politiske kampagner eller formål.
- Bisnode handler i overensstemmelse med antitrust- og konkurrencelovgivningen på de markeder, hvor vi befinder os på.

Miljø
Langsigtet og proaktiv
Vores miljøarbejde skal være proaktivt og nytænkende, og vi vil være et forbillede for kunder, leverandører og partnere. Vi ønsker at bidrage til et bæredygtigt samfund, hvor vi tager hensyn til både nuværende og kommende generationers behov.
- Vi følger gældende lovgivning, forskrifter og forordninger i vores miljøarbejde.
- Vores miljømålsætninger måles, og vi følger løbende op på vores indsatser .
- Miljøarbejdet er en integreret del af det daglige arbejde.

Adfærdskodeks for leverandører
Tydelige krav inden for flere områder
Vi forventer, at alle vores leverandører efterlever indholdet i vores adfærdskodeks for leverandører, og at de arbejder proaktivt og systematisk på, at den også efterleves af de underleverandører, som de benytter. Bisnodes adfærdskodeks indeholder mindstekrav til forretningsetik, miljøpåvirkning, arbejdsvilkår, menneskerettigheder samt sundhed og sikkerhed.
- Adfærdskodeksen indgår i alle større aftaler.
- Vi stiller krav til, at vores leverandører følger love og forordninger.
- Vores leverandører skal understøtte og respektere menneskerettigheder.

Arbejdsmiljø
Medarbejderne er nøglen til succes
Vores mål er, at alle medarbejdere i Bisnode skal være stolte af deres arbejdsplads, og derfor bestræber vi os hele tiden på at udvikle og fastholde kvalificerede og motiverede medarbejdere. Vi har fokus på at skabe et godt og professionelt arbejdsmiljø med respekt for medarbejdernes sundhed og sikkerhed.
- Vi accepterer ingen former for krænkende særbehandling eller chikane, uanset årsagen.
- Vi tilbyder ligeløn og øvrige vilkår for samme kompetencer og arbejde.
- Vores arbejdsmiljøarbejde omfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.