Skab en bæredygtig strategi med data som omdrejningspunkt
Vi ved, at der lige nu sker store forandringer i energibranchen, og alt tyder på, at det vil fortsætte i de kommende år. Stigende bevægelighed blandt kunderne med hyppig udskiftning af leverandør er et faktum, og snart er alle danskere desuden tvunget til aktivt at vælge elselskab. Når branchen er præget af hård konkurrence og er presset på pris, er det de selskaber, som er nytænkende og formår at tænke datadrevet i både den langsigtede og den kortsigtede strategi, som får succes.
Datadrevne virksomheder er i gennemsnit 6 gange så profitable, som dem der ikke er.
Vi ved dog godt, at det kræver en investering i henholdsvis systemer, processer og tid, hvis data skal være fundamentet for virksomhedens vækst. Men det kan betale sig på bundlinjen at skifte de gode gæt ud med fakta og databaseret argumentation.
Data er fremtidens vej til fremdrift og vækst
Grundstenen i at arbejde datadrevet ligger næsten selvsagt i virksomhedens master data – altså alle de informationer, som lagres og gemmes om kunder, samarbejdspartnere og arbejdsgange. Med en detaljeret og kommunikeret proces for vedligeholdelse og registrering af data, er det muligt for alle i virksomheden, uanset om der er tale om en stor koncern eller en mindre virksomhed, at få adgang til de samme data. Det data, som skal inkluderes i kunde- og markedsanalyser, go-to-market-strategier, kreditpolitikker osv. – de analyser og overvejelser, som skal bane vejen for virksomhedens vækst.