Artikel Smarte beslutninger

Værd at vide om virksomheder

24 jul 2017

829.000 – så mange virksomheder er der i Danmark, og tallet stiger hver eneste dag.

Danmark er et land med mange iværksættere, og nye virksomheder blomstrer op i alle landets regioner hele tiden.

Faktisk er Danmark blandt de lande i verden, som har det allerbedste erhvervsklima (Forbes Magazine, 2014). Det er let og ligetil at etablere en virksomhed i Danmark. Sværere er det, når det kommer til at finde hoved og hale i forskellige virksomhedsformer, regnskabsklasser, branchekoder og meget mere.

Vi har derfor samlet et udpluk af alt det, vi synes er værd at vide om virksomheder - viden som er god at have i baghovedet, når du indgår i samhandel med andre virksomheder, eller når du overvejer at etablere din egen forretning.

Virksomhedsformer

Det er altid fint at have kendskab til de forskellige virksomhedsformer, så du ved, hvor meget kapital, der som minimum er i en virksomhed, og hvordan der hæftes for virksomhedens drift.

De mest alment kendte og brugte virksomhedsformer er:

  • Enkeltmandsvirksomheder
  • Interessentselskab
  • Iværksætterselskab
  • Anpartsselskab
  • Aktieselskab

35 % af danske virksomheder er enkeltmandsvirksomheder.

Læs mere om virksomhedsformerne her

Regnskabsklasser

Alle virksomheder hører til i en regnskabsklasse, som definerer, hvilket regelsæt virksomhederne skal følge i forhold til indlevering af regnskab. Virksomhederne er inddelt i regnskabsklasse ud fra deres størrelse, økonomiske resultat og virksomhedsform.

Der findes disse forskellige regnskabsklasser:

  • Mikrovirksomheder
  • Virksomheder, foreninger og anpartselskaber med begrænset ansvar
  • Regnskabsklasse B
  • Regnskabsklasse C - mellemstore  virksomheder
  • Regnskabsklasse C - store  virksomheder
  • Koncernselskaber

Få overblikket over regnskabsklasserne her

Profitmaximalizálás

 

Indlevering af regnskab

I Danmark er der på nuværende tidspunkt, juli 2017, 294.000 regnskabspligtige virksomheder. Mellem 60-70 % af de virksomheder har et regnskabsår, der løber fra 1. januar til den 31. december.

Et regnskabsår er en periode på 12 måneder, hvor en virksomhed (eller en juridisk person) aflægger regnskab. Oftest følger regnskabsåret det alment kendte kalenderår, men i enkelte brancher er det mest brugt at have et forskudt regnskabsår, hvor perioden fx løber fra 1. juli til 30. juni. Det er kun finansielle virksomheder, der er nødsaget til at have et regnskabsår, som følger kalenderåret.

Alle CVR-registrerede virksomheder har pligt til at bogføre deres indtægter og udgifter samt udarbejde et regnskab. Men der er forskel på udformningen af regnskabet. Personligt ejede virksomheder er kun forpligtet til at aflægge et skattemæssigt regnskab, hvorimod selskaber skal aflægge en årsrapport – de rapporter som er offentligt tilgængelige, og som findes i vores online databaser.

Deadline for indlevering af regnskab
Årsrapporterne skal indsendes til Erhvervsstyrelsen. For virksomheder, som er børsnoterede, og for statslige aktieselskaber skal rapporten være modtaget hos Erhvervsstyrelsen senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. For øvrige regnskabspligtige virksomheder (regnskabsklasse B og C) er tidsfristen 5 måneder efter regnskabsårets udløb.

Indleveres årsrapporterne ikke til tiden, kan Erhvervsstyrelsen pålægge virksomhedsledelsen afgifter eller bøder. Og i værste tilfælde kan Erhvervsstyrelsen indgive virksomheden til skifteretten med det for øje at tvangsopløse firmaet.

I Bisnode har vi flere år i træk set en tendens til, at virksomheder med negativt resultat afleverer deres regnskab senere, end virksomheder med overskud.

Branchekoder

Når en virksomhed registreres, vælger den person, der etablerer virksomheden, indenfor hvilken branche virksomheden har sin væsentligste aktivitet.

I Danmark anvender vi brancher fra den statistiske klassifikation Dansk Branchekode 2007 (DB07), som er en dansk version af den europæiske klassifikation NACE. Brancherne defineres ud fra en branchekode, som består af seks cifre. De første fire cifre er EU standard cifre fra NACE-koden, hvor de to sidste cifre er karakteristiske for det enkelte land.                      

Der er 22 hovedbrancher med hver deres underbrancher. En hovedbranche kan sagtens have over 30 underbrancher, som igen har forskellige grene af underbrancher. Fx er ”Fremstillingsvirksomheder” en hovedbranche. Herunder findes underbrancher som fx ”fremstilling af fødevarer” og ”fremstilling af metal”. Denne hovedgruppe spænder altså vidt over forskellige former for fremstillingsvirksomheder.

En virksomhed kan være tilknyttet flere brancher. Har virksomheden forskelligartede aktiviteter, kan virksomheden få knyttet sekundære brancher til deres aktivitetsområde. Dog skal biaktivitetens omsætning overstige kr. 300.000 og udgøre mindst 10 % af den samlede omsætning. En virksomhed kan registrere op til tre sekundære brancher.

Ændres en virksomheds økonomiske aktivitet sig over en årrække, kan virksomheden ændre sin branchekode. Vi anbefaler at holde branchekoden up-to-date, således den stemmer overens med virksomhedens nuværende aktivitet.

13-1608-Stair-IsoCv2.tif

 

Reklamebeskyttelse

Virksomheder i Danmark kan vælge at blive reklamebeskyttede, hvilket betyder, at de frabeder sig alle former for reklamehenvendelser. Virksomhedens kontaktoplysninger må heller ikke anvendes til andre henvendelser, med mindre der er givet tilladelse, eller virksomheden har givet sit udtrykkelige samtykke hertil.

33 % af danske virksomheder er reklamebeskyttede

Viden om reklamebeskyttelse er oplyst i CVR-registret og i flere af vores databaser. Som erhvervsdrivende er du ikke forpligtet til at tjekke angivelser om reklamebeskyttelse, før du tager kontakt til en mulig kunde, da reklamebeskyttelse kun gælder de oplysninger, der hentes i registres – dermed ikke oplysninger du falder over på nettet. MEN der er ikke meget good will i at kontakte reklamebeskyttede virksomheder. Det viser blot, at du ikke har gjort dit forarbejde godt nok.

Husk især Robinsonlisten
Robinsonlisten er en liste over de privatpersoner, der har frabedt sig reklame. Og denne liste har virksomheder pligt til at tjekke op på løbende, da det er ulovligt at kontakte de personer, som er registrerede på listen. Det, der er særligt vigtigt at være opmærksom på, er, at du heller ikke må kontakte enkeltmandsvirksomheder, hvis ejeren står registreret på Robinsonlisten. Så er han/hun nemlig dækket ind under markedsføringsloven mod private personer – også selvom virksomheden ikke står angivet som reklamebeskyttet.

Du må altså kun kontakte de privatpersoner og enkeltmandsvirksomheder, som ikke har nogen form for reklamebeskyttelse. Privatpersoner må dog kun kontaktes via brev, med mindre din virksomhed er undtaget de normale regler (forsikringsselskaber, nødhjælpsorganisationer mv.), så har du lov til at kontakte dem telefonisk. Har du udtrykkeligt samtykke til at måtte kontakte personerne, må du selvfølgelig sende dem markedsføring på de platforme, personen har givet tilladelse til.

Du kan få tjekket om dine kunder er registreret på Robinsonlisten hos os.

Produkt

Find viden gratis i 5 dage

Navne & Numre® Erhverv er din genvej til viden om danske virksomheder. Vil du prøve løsningen gratis i 5 dage og have mulighed for at finde frem til nye kreditværdige kunder?

Prøv gratis nu

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få relevante og topaktuelle nyheder om trends, tendenser og nye tiltag fra dataverdenen.

Data er et vidt begreb - derfor har vi delt vores nyhedsbreve op. Fortæl os derfor gerne hvad du vil modtage nyheder om!