Artikel

Sådan spotter du en konkurs!

23 mar 2017

Mange konkurser kommer pludselig ud af det blå, men som regel er der en række varsler, før pengekassen endegyldigt smækkes i. Læs videre og hør vores bud på hvad du skal holde øje med inden det går galt.

Der er ting, du selv kan holde øje med

Der er ting, du selv kan holde øje med

Er du i tvivl om risikoen ved at indgå samarbejdsrelationer med en virksomhed, eller hvis du af andre grunde er interesseret i en virksomheds finansielle tilstand, så kan du købe en kreditvurdering hos Bisnode – også uden at den pågældende virksomhed får noget at vide om, hvem der har trukket en rapport på dem.

Bankerne bestemmer

Det Bisnode holder øje med,  er i vid udstrækning det samme som det, bankerne kigger efter, når de bedømmer, om de vil blive ved at udbetale til en erhvervskunde. For det er i bund og grund bankerne, der bestemmer, om en virksomhed skal gå konkurs – fortsætter de med at betale, gør den det ikke.

Hold øje med likviditeten og soliditeten

Du kan lære meget om en virksomheds finansielle sundhed ved at se på dens seneste to regnskaber - her skal du især holde øje med likviditeten – altså hvad virksomheden har af arbejdskapital. En konkurs indtræffer typisk, når virksomheder løber tør for likvider.

Dernæst kigger vi efter soliditeten, altså forholdet mellem en virksomheds egenkapital og fremmedkapital. Jo større del af aktivmassen, der er udgjort af egenkapital, jo mere solid er virksomhedens økonomi.

Du kan også kigge på virksomhedens indtjening, men her skal du holde tungen lige i munden, for det varierer voldsomt fra branche til branche, hvilken overskudsgrad der indikerer en tilfredsstillende økonomi. For et kæmpe IT-firma med en omsætning på flere milliarder, kan en overskudsgrad på én procent være rigtig godt, mens det for mange produktionsvirksomheder måske skal helt op på 15 – 20 procent, før det er acceptabelt.

På samme måde kan en virksomhed godt have opereret med underskud i nogle år uden at være konkurstruet. Hvis der stadig er stor egenkapital eller en fast, sikker finansiering, så betyder flere underskud i træk ikke nødvendigvis snarlig konkurs.

Hvem betaler?

Hvem betaler?

Det kommer meget an på en virksomheds ejerforhold, hvor den finansieres fra og hvor alvorligt dårlige nøgletallene er.

Dattervirksomheder kan typisk få noget længere snor at løbe på. Især hvis de deler navn med moderselskabet, så der er noget identitet og branding forbundet med virksomheden, eller hvis de er en integreret del af moderselskabets forretning, så moderselskabet simpelthen er afhængige af dem – så lader man dem ikke lige gå konkurs.

Svært at komme ind – svært at komme ud

Svært at komme ind – svært at komme ud

Bisnode laver løbende analyser af, hvor der er flest konkurser på det danske arbejdsmarked, og på, hvad de overordnede tendenser er på markedet.

Der er brancher, hvor der er markant højere risiko for konkurs end andre.

Tøjforhandlere, især de små og mellemstore, er særligt udsatte for konkurser, og byggebranchen er på samme måde en del over gennemsnittet, men de er på vej ned igen, så her er tendensen faktisk positiv. Det er et tegn på, at de er på vej ud af krisen.

Fremstillingsbranchen ligger til gengæld under gennemsnittet for konkurser.

Det er også meget sjældent, der kommer konkurser i forsyningsbranchen. Sådan noget som handel med vand, el og spildevand. Det er brancher, hvor der er et fast behov, som ikke svinger så voldsomt, og så er det brancher domineret af store spillere, hvor det er meget svært som ny aktør at komme ind. Generelt er det sådan, at markeder, det er svært at komme ind på, heller ikke har så mange konkurser.

 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

Interesser