Artikel

Mød en af vores Master Data eksperter

22 maj 2018

Det er et paradigmeskift for virksomheder at arbejde og tænke datadrevet

I Bisnode hjælper vi hver eneste dag virksomheder i hele Europa med at bruge data på nye og intelligente måder, og især har vi fokus på, at vores kunder har det rette datafundament at basere forretningsmæssige beslutninger på. Vi tror på, at Master Data er et must for mellemstore og store virksomheder i forhold til at opnå en høj datakvalitet og få den bedst mulige struktur på data på tværs af hele organisationen.

Mød en af vores Master Data eksperter, Mette Romme:

  • 5 års erfaring i Bisnode
  • Cand Merc i afsætningsøkonomi fra CBS
  • Tidligere erfaring fra kreditforsikring

"Da jeg først kom til Bisnode, troede jeg, at jeg kun skulle arbejde med kreditinformationer, men så blev jeg klogere. Vi har jo adgang til data på alle niveauer, og det gik hurtigt op for mig, at data er fundamentet for enhver forretnings vækst og udvikling."

For os er data alting – det er vores Core Business

Det der er så givende ved at være en del af teamet i Bisnode er jo hele udviklingen i data og vores digitale verden. Der sker hele tiden nye ting, og vi står derfor aldrig stille. Som proaktiv kunderådgiver indenfor dataverdenens mange muligheder, er det nødvendigt at kende til alle de nye tendenser og trends indenfor datadrevet forretningsudvikling. Vi kan jo supportere hele vores kunders forretning med smart data, både i finans, marketing, salg, compliance, IT osv. – der er faktisk ingen grænser, når det kommer til data.

Forandringsparathed og kreativitet er altså en naturlig del af min hverdag, og det kræves af både mine kunder og af organisationen, at vi kan tænke anderledes og effektivisere vores løsninger, metoder og datasæt løbende. Fx i forbindelse med GDPR, så er det nødvendigt, at vi igen omstiller os, og er 100 % alignet i forhold til håndteringen af data. Men det gør vi gerne, for data er nemlig vores core business og vores levebrød.

iStock-507171676.jpg

Alle smarte beslutninger bunder i data

Mit fornemmeste job er at hjælpe vores kunder med at blive bedre til at arbejde datadrevet og træffe beslutninger på baggrund af data og ikke mavefornemmelser. Også det første spadestik på en sådan rejse eller transformation tages altid med udgangspunkt i Master Data. Det virker måske banalt, at der skal være styr på data førend, du kan arbejde datadrevet – men det er sjældent helt så enkelt. Når jeg snakker Master Data med mine kunder, så handler det oftest om at bygge nye processer, opstille en strømlinet datastruktur og have klare retningslinjer for håndteringen af data på tværs af hele organisationen.

"Det er et paradigmeskift for virksomheder at arbejde og tænke datadrevet"

Det er et paradigmeskift for virksomheder at arbejde og tænke datadrevet, og det kræver en del arbejde, da det kræver involvering fra alle niveauer i virksomheder – fra strategiplanlægning og beslutninger på C-level til generel håndtering af data på det operationelle plan.

Master Data – er det stort og komplekst altid?

Vi kommer nok ikke uden om, at et Master Data projekt vil kræve tid og ressourcer, men mange virksomheder er faktisk allerede godt i gang med processen – også selvom de måske ikke selv ved det. Langt de fleste virksomheder samler jo allerede en hel masse data, men udfordringer kommer, når det handler om at omdanne alle de her data til modeller og analytisk indsigt, der kan danne grundlaget for strategiske beslutninger om kunderne, markedet og forretningen.

Her kommer Bisnode og min ekspertise og rådgivning ind i billedet. Når jeg samarbejder med en kunde om et Master Data projekt, så hjælper, supportere og rådgiver jeg (i tæt sparring med et kompetent hold af kollegaer) i hele processen og på alle niveauer af projektet. Oftest starter vi med at se ind på en lille del af al den data, der er til rådighed, fx på et udvalgt kundesegment eller et bestemt marked, for så efterfølgende at skalere projektet. Vi anbefaler altid, at hele kundens organisation inkluderes i Master Data projekter, da det er vigtigt, at data skaber værdi i alle lede og kanter af virksomheden, og at den enkelte medarbejder forstår nødvendigheden og mulighederne i at arbejde smart med data.

Udnyt potentialet i din database

Når vi arbejder med Master Data, arbejder vi samtidig med at få det fulde overblik over hver enkelt kunde i databasen. Med en solid datastruktur hjælper vi med at bygge og tilpasse løsninger, der matcher vores kunders behov, og som gør det nemt at udnytte værdien i opdaterede data om kunderne. Vi sørger simpelthen for at det med data bliver muligt at få et 360 graders view af hver unik kunde. Det gør vi ved at sammenkæde data på tværs af systemer, fx økonomisystemer, CRM-systemer, webshops mv., og ved hjælp af data mining og analyseværktøjer kan du få helt ny viden om dine forskellige kundegrupper.

Mit bedste råd til virksomheder, der gerne vil arbejde smartere og mere intelligent med sin kundedatabase er derfor altid: Sørg for at din datakvalitet er til et 12-tal.

Ny master data api

Løsningen der hjælper dig med at opdatere og vedligeholde data på tværs af systemer og platforme

Læs mere

Vil du modtage nyheder fra Bisnode?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få relevante og topaktuelle nyheder om trends, tendenser og nye tiltag fra dataverdenen.

Bisnodes databeskyttelsespolitik
Fortroligheden og integriteten af dine personlige oplysninger er af særlig interesse for Bisnode. Vi behandler derfor dine oplysninger omhyggeligt og i overensstemmelse med lovbestemmelserne om databeskyttelse. Vi anvender udelukkende de data, der leveres af dig, med det formål at sende dig vores nyhedsbrev. Nyhedsbrevet sendes ud én gang om måneden og du kan til hver en tid afmelde dig direkte i nyhedsbrevet.

Læs mere om vores databeskyttelsespolitik