Søg

Hvordan tilpasser den moderne CFO sig den digitale verdens risici?

CFO'er over hele verden er uden for deres komfortzone. Deres rolle har unægteligt ændret sig, men har CFO’erne ændret deres tilgang til risici?

Nogle hævder, at moderne CFO’er skal være alt for alle – Change Managers, marketingmedarbejdere, IT-guruer. Vægten af den digitale revolution og big data hviler tungt på deres skuldre. Det kan virke overvældende, hvis man med en baggrund inden for økonomi skal beslutte, hvilken teknologi der skal satses på. CFO'er vågner hver dag op til en verden, hvor de er tvunget til at ændre deres tilgang til risici, fordi økonomiafdelingens traditionelle risikoreducerende rolle ironisk nok kan koste dem kommercielle fordele. Arbejdet har aldrig været hårdere. Eller mere spændende.

Den finansielle sektor

Ændret tilgang ift. risici

Dataanalyser giver den moderne CFO mulighed for at ændre sin tilgang til risici, da den viser ting, der ikke tidligere var synlige. Carl-Åke Nilson, medstifter af challenger-banken SevenDay, siger, at succesen med SevenDay er baseret på dette. "Man kan sige, at risiko handler om forebyggelse, om hvordan man siger nej. For mig handler risiko om at se forretningsmuligheder." Effektiv dataanalyse gjorde det muligt for ham at åbne markedet. En kompetent og oplyst tilgang til risici giver virksomhederne mulighed for at sige ja oftere og dermed generere indtjening.

At opnå den indsigt, at selv f.eks. 1% af de personer eller organisationer, som tidligere ikke blev anset for at være kreditværdige, faktisk er sikre at handle med, kan betyde en væsentlig forskel på bundlinjen.

Kompetent brug af data er nyttig, når man vil ændre sin tilgang til risici, da CFO'er dermed kan være langt mere proaktive end nogensinde før, fordi de er i stand til at se ind i fremtiden med mere sikkerhed. De kan derved udfordre konventionel tankegang med langt bedre belæg. At forstå, hvad der skete i går, skaber ikke værdi, driver ikke bundlinjen eller indtjeningen. Man skal finde en måde at se fremad på.

Sådan kan den moderne CFO tilpasse sin tankegang for at trives i en verden i hastig udvikling

  • Omfavne usikkerheden
  • Nedbryde siloer
  • Ændre sin tilgang til risici
  • Opdele store opgaver
  • Se længere frem
  • Have mod til at skabe muligheder for forandring
  • Få kreative venner

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Kom i gang med strategisk kreditvurdering og risikostyring

Potentialevurder dine kunder og ud fra deres økonomi
Læs mere & prøv gratis