Risk & Kredit

4 tips: Sådan kan kreditafdelingen fremme innovation og vækst

22 nov 2017

    Tænk på kunderne

    I en tid, hvor virksomheder hele tiden disruptes, er det med at tænke kreativt og anderledes, hvis man skal beholde sin konkurrenceevne, og samtidig skal kunderne i centrum for alle virksomhedens aktiviteter. Det er altså ikke kun i salg og marketing, at der skal være kundefokus – det skal der også i finans- og kreditafdelingen. Din kreditafdeling har nemlig adgang til enorme mængder kundedata og kan dermed være med til at bane vejen for vækst og fremdrift. Når talknuserne sætter kunderne i centrum og arbejder intelligent og datadrevet med strategi, budget og drift, kan de i langt højere grad være med til at skitsere vækstpotentialet hos udvalgte segmenter.

    Øget internt samarbejde

    Nedbryd siloerne, og se virksomheden vokse i fællesskab på tværs af afdelinger. Kreditafdelingen har indsigt i organisationen og kan således bidrage til bæredygtig vækst. Ved at samarbejde med de mere vækstorienterede afdelinger, fx salgs- og marketingafdelingen, kan kreditafdelingen identificere ideelle kunder og afdække nye forretningsmuligheder ved at kigge på betalingsmønstre, kreditvurdering mv. Gennem samarbejdet med indkøbsafdelingen kan kreditafdelingen også bidrage til at reducere leverandørrisici og omkostninger samt lette betalingsvilkårene.

    Datadrevet dialog

    Brug data til at sætte skub i væksten. Kreditafdelingen har en unik evne til at omsætte data til handling og drive virksomheden fremad. Formår kreditafdelingen at udnytte sin adgang til store mængder data, kan de bidrage med et solidt grundlag for en proaktiv dialog med kunderne. Samtidig har kreditafdelingen et stort ansvar i at afdække nye vækstmuligheder løbende baseret på udviklingen i kundernes økonomi og kreditrisiko.

    Læs mere her

    Udnyttelse af automatisering og teknologi

    Automatiser aktiviteter for at undgå, at væksten går i stå. Kreditprocesser kan forbedres eksponentielt gennem implementering af teknologi og automatisering.  Fx kan udnyttelse af den rigtige teknologi reducere driftsomkostningerne og samtidig skabe nye vækstmuligheder for kreditafdelingen. 

    Læs mere her

D&B Credit
løsningen til den moderne kreditafdeling

Læs mere & prøv 30 dage gratis

Vil du modtage nyheder fra Bisnode?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få relevante og topaktuelle nyheder om trends, tendenser og nye tiltag fra dataverdenen.

Bisnodes databeskyttelsespolitik
Fortroligheden og integriteten af dine personlige oplysninger er af særlig interesse for Bisnode. Vi behandler derfor dine oplysninger omhyggeligt og i overensstemmelse med lovbestemmelserne om databeskyttelse. Vi anvender udelukkende de data, der leveres af dig, med det formål at sende dig vores nyhedsbrev. Nyhedsbrevet sendes ud én gang om måneden og du kan til hver en tid afmelde dig direkte i nyhedsbrevet.

Læs mere om vores databeskyttelsespolitik